Mens de to herredoubler spillede sig videre i Indonesia Masters torsdag eftermiddag dansk tid, var vi 6 personer i den klassiske idrætshal fra 1971 i Eskilstrup.
4 beboere, heraf én “kun” med som tilskuer – males det betyder også overvindelse af en angst, som vi almindelige mennesker slet ikke kan forestille os omfanget af, en ung pædagogstuderende og undertegnede – en ældre og erfaren, både på banen og i det pædagogiske og relationelle arbejde.
Vi spillede både 1-1 på to baner, 4 på en bane og dem alle 4 på skift mod mig på halv bane.
De snakkede og grinte, svedte og fik pulsen højt op, hvilket er tremendous vigtigt for denne gruppe, der bla qua deres diagnose kæmper med inaktivitet, initiativløshed, angst, isolation og ikke mindst overvægt, delvis begrundet af sygdommen, males også i et vist omfang som bivirkning af en kraftige medicinering.
Vi har spillet i 7-8 år efterhånden, startende i en lille enbaners skolesal i Kraghave med vinduer i væggene og bomme oppe beneath loftet, og nu to gange ugentligt i henholdvis Den Retailer Hal i Vordingborg og idrætshallen i stationsbyen på Nordfalster.
Movement og bevægelse er vigtig. For alle’
“At bruge energi, giver energi” har jeg prædiket gentagne gange for de angstplagede beboere gennem mange år – og specielt for dagens tilskuer.
Før pandemien var han med på banerne, i spillet, males det kontinuerlige arbejde blev afbrudt af various karantæner, og nu er vi slået tilbage til begin. Det tog os dengang 2-3 år fra at få ham med i bussen til han til sidst stod på banen med en ketcher i hånden.
Arbejde med alvorligt psykisk syge mennesker er også, eller især et tålmodighedsarbejde med bittesmå udviklingstrin og hyppige tilbageslag.
Males når det lykkes, når mennesker selv kan se og erkende små fremskridt hos sig selv, så er det al arbejdet værd. At være nærmeste vidne til sårbare menneskers forøgede livsglæde og -kvaliteten er smittende og tremendous motiverende.
Udvikling giver energi.
PS…..
Jeg har endnu et mål med “min” badmintongruppe fra botilbuddet – at få dem ind beneath bruserne. Lidt optimistisk, måske.
I 5 år har vi klædet om sammen, males ingen af dem har vist sig helt nøgne og har benyttet bruserne. Kun jeg. Som rollemodel.
I dag sagde NL…. “Det kommer aldrig til at ske. Jeg er alt for genert og blufærdig!” 176 cm, 116 kg.
Forståeligt!
Males håbet opgiver jeg ikke! ¯_(ツ)_/¯
Badmintonbladet ✅ Per Damkjær Juhl
