I går fik vi sagt farvel – og på gensyn i Japan i 2025 til Eiji Watanabe på den bedst tænkelige måde – 60 minutter engelsk double, én runde med de unge, omklædning, unhealthy og to kolde dåseøl.
Jeg hentede ham i OJD hallerne i Solrød kl 16.30, hvor unge danske spillere mødte lidt yngre japanere og kinesere til kampe, styret af Peter Gade.
Kl 18.20 stod vi på bane 2 i Den Retailer Hal og havde selskab af Steen og hr Adler, og så gik vi i gang med det spil, som vi elsker, males som Eiji fortalte, at de slet ikke spiller blandt bredden i Japan.
Har vi sat et spor, som skaber en bølge i Japan?
Undervejs i vores engelske spil tænkte jeg, at Eiji må have undret sig!
Hvorfor, tænker du måske?
Fordi vi 3 halvgamle danskere momentvis opførte os som kulrede teenagere fulde af testosteron, hovmod og skør, ukoncentreret energi. Vi grinte, drillede, forsøgte – og applauderede hinandens finter fra 80’erne, viste overarme og det der er værre. Og midt i dette inferno af dansk kultur udført af hvide mænd oppe i alderen, stod en japaner, dannet af en helt anden og langt mere stilfærdig og respektfuld kultur.
Hvad mon han tænkte? Og ville han nogensinde fortælle det, helt ærligt? Jeg tvivler, for dertil er hans høflighed sikkert alt for dominerende. Gudskelov….😂
Eiji rejser hjem i næste uge efter et år i vort Kongerige. Han har studeret fysisk udvikling i sport og den danske badminton kultur. Og jeg tør godt konkludere, på hans vegne, at han er begejstret. I omklædningen talte han allerede om at vende kortvarigt tilbage i august for at følge op på sine studier, udover at han kom med øl, som vi lystigt drak mens vi klædte om, var i unhealthy, var nøgne, grinte og snakkede engelsk og dansk, om badminton og mange, mange ting – vi er jo venner gennem mindst 20 år og kender hinandens liv….
Eiji gav mig endnu en gave…..en kage, bag 4 lag indpakning, og modsat hans japanske kultur, åbnede jeg den straks. Jeg havde ikke engang tænkt tanken om en afskedsgave til ham.
Endnu en gang har badminton bragt mennesker sammen, kulturer sammen. Endnu en gang har jeg fået en ven og udvekslet historier om livet.
I min klub har vi planer om at besøge Tokyo i juli 2025.
Vi var der i regi “Workforce Storstrøm” i 7 dage i juli 2019, før pandemien, og 15 japanere besøgte min klub i 3 dage i juli 2023.
Tokyo var et tosset sted at besøge i 2019. Ment yderst positivt. Så anderledes. Er massivt bombardement af indtryk og anderledes adfærd og væremåde.
Jeg glæder mig vildt til at komme retur og have lidt mere tid til at se andet finish japanske skolehaller, togsystemet og restauranter. Vi nåede ikke ret meget andet i 2019 i løbet af 7 hektiske dage med 5 dage med badminton og en dag ved Japan Open.
I 1997 rejste jeg til Frankrig med min daværende kæreste og tog lidt badmintonudstyr – simply in case, og det udviklede sig til 10 års deltagelse i fransk badminton.
Hvis du på nogen måde får mulighed for det, så opsøg badmintonspillere i andre lande og kulturer. Du vil møde åbne arme og den direkte vej til menneskers hjerte.
Som dansk badmintonspiller kommer du med en kæmpe kultur i ryggen. Males pas på med vores ironi, direktethed og åbenhed….vent med den, anvend den med omtanke.
Eiji – さようなら – そしてまた日本で会いましょう (farvel – og på gensyn i Japan!)
2019 ⤵️
2023 ⤵️
Badmintonbladet 🇯🇵🇩🇰 Per Damkjær Juhl
