Mandag
65 minutters badminton tidlig eftermiddag med de psykisk syge fra mit arbejde, døgninstitutionen.
Tirsdag
Spontant besøg af cyklende Steen, min klub-, double- og halvbaneven sen formiddag. En snak om badminton, 60 års fødselsdag og livet.
Besøg af legenden Erik Kolmos om eftermiddagen. Han skrev et par timer før, om jeg var hjemme. Også en snak om badminton….og golf!
Badminton til aften med yngste søn og resten af tirsdagsholdet. Denne aften ca 20 spillere. 90 minutter. 27 grader. Indtog 3 liter vand. Sprang min nyopstrengede ketcher.
Onsdag
Afleverede ketcher til opstrengning om formiddagen i forbindelse med lån af en pavillion til min terrasse (så der kunne grilles søndag med 15 japanere og 20 danskere)
Badminton til aften med seniortræningen, med 400 mg Ipren i blodet. 70 minutters engelsk med Kim, Jonas, Christian, Sebastian og Mathias…..hvor jeg gik død til sidst. 26 grader. Drak 2 liter vand…..og to øl senere på aftenen i godt selskab!
Torsdag
Anders Antonsen vandt i anden runde over Chou Tien Chen, seedet 2, 21-13 / 21-19 ved Korea Open. Så desværre ikke kampen…..endnu en døgnvagt. Eneste dansker i turneringen.
Fredag
LIVE badminton fra Korea Open på TV2 Sport kl 04.00-12.00. AA videre!
Lørdag
Afhentede 15 japanere i Kastrup Lufthavn kl 8.30. Badminton i Den Retailer Hal kl 11.00-15.00. Fællesspisning bagefter samme sted. 40 personer. 130 stk smørrebrød.
Tidligt hjem til alle værtsfamilier og lodge og for at få restitueret. Okubo-San og hustru delte et par øl med mig. Den 15 årige japanske pige og min søn fik en sodavand. Ægteparret havde mit soveværelse, den unge pige sønnens værelse, og jeg og min søn sov i min beboelsescontainer.
Forhistorie…..
8 unge, bla fra Staff Storstrøm, og jeg var i Tokyo i 2019 i 7 dage. Vi var privat indkvarteret, spillede badminton i 5 dage og besøgte Japan Open på åbningsdagen, så Vittinghus tabe 17-21 / 20-22 til Momota (han vandt turneringen) og fik et fællesfoto med Mia Blichfeldt. Vores japanske værter skulle have besøgt os i 2021 og 2022, males så kom pandemien.
Søndag
Mine 3 gæster og jeg så herresingle finalen LIVE på TV2 Sport fra Korea Open, hvor AA vandt 21-19 i tredje sæt over Loh, før vi spiste morgenmad i mit hus kl 8.30.
Da jeg undervejs i kampen fortalte dem om TV2s omfattende dækning af badminton, var de imponerede.
Vi spillede igen badminton i DSH kl 11.00-15.00-15.30. Ingen ville rigtig stoppe med at spille på kryds og tværs af nationalitet, køn, niveau og alder!
Jeg inviterede bagefter de ældre japanske mænd med ud i omklædningsrummet for at hyggesnakke og drikke nogle dåseøl. Dansk kultur! I Japan spiller og træner de skoler og uddannelsessteder, der ofte ikke tilbyder omklædning og slet ikke indtagelse af alkohol, og derfor tager ofte på en billig restaurant bagefter. De var ret misundelige på vores haller og de muligheder, vi har!
Inde i hallen stod de unge, japanere og danskere og snakkede i et par timer, uden brug af mobil, og nogle blev indført i Uno-spillet!
Fællesspisningen til aften var blevet flyttet til hallen på grund af regnvejret, der hærgede hele dagen. Vi afhentede pavillionen, begge grill, stole og al maden hjemme hos mig, hvor vi skulle have opholdt os.
40 personer. Hotdogs med hjemmebagte brød og syltede rødløg, kartoffelsalat og koldskål. Selvfølgelig med kammerjunker. Desværre havde jeg ikke tænkt på, at japanere ikke har det gen, som gør, at vi nordboere kan omdanne lactosen i mælken. De nøjedes med en meget lille smagsprøve for ikke at opleve diarre.
Mandag
I dag tager vi til Møns Klint og spiser i aften på Fanefjord Skovpavillion. I morgen ledsager jeg gruppen til København i tog, og følger de ældre til Scandic lodge på Frederiksberg og de øvrige følges af Nao og Kim til et lodge på Amager. Herfra overtager N & Ok ansvaret for deres besøg, som selvfølgelig omfatter de klassiske steder – Den Lille Havfrue og Nyhavn, og et besøg i Københavns Badminton Klub og deres smukke hal.
Lørdag flyver de hjem til Tokyo.
Om 2 år besøger vi måske dem igen!
Vi har allerede talt lidt om den drøm😉🇯🇵🇩🇰
Badmintonbladet 🇯🇵🇩🇰 Per Damkjær Juhl